Hvorfor holder vi fastelavn, hvorfor slår vi katten af tønden og hvor stammer fastelavnsris fra? Fastelavn er en besynderlig fest med dybe historiske rødder. I dag er alle klædt i sjove kostumer og slår på en tønde fuld af slik, men hvad er historien bag fastelavn? Og hvad har ændret sig?
Hvorfor holder vi fastelavn?
Fastelavn har eksisteret helt tilbage til tiden før reformationen. Dengang var det en katolsk skik, som var indgangen til 40 dages faste. Til fastelavnsfesten kunne man så nyde alt det lækre mad, som man ikke ville kunne spise i den næste måneds tid. Men det var også en fest, hvor man vendte op og ned på hverdagens normer.
Det er jo mest børn der klæder sig ud nu til dags, men tilbage i tiden var masker og andre kostumer kun for voksne. De voksne ville klæde sig ud for at skræmme det onde væk. Men over tid har fastelavnens betydning selvfølgelig ændret sig. Nu har vi droppet fasten, og det er primært, kun børn der klæder sig ud.
Hvorfor slår vi katten af tønden?
De fleste kender udtrykket “at slå katten af tønden”, men hvad betyder det egentligt, og hvor kommer det fra? I gamle dage var det ikke papirudklip af katte, der var på fastelavnstønden, men i stedet var der en vaskeægte levende kat indeni den. Katten ville være inde i tønden, og når der blev slået hul på den, ville katten skræmt løbe væk. Man så katten som et mistænkeligt dyr eller et symbol på ondskab, derfor troede man at ved at jage katten væk, ville man også jage det onde væk.
Det med at udnævne en kattekonge og -dronning er også en gammel skik. Ham der fik slået katten fri ville blive kattekonge, og han havde så mulighed for at vælge en at pigerne, som skulle være hans kattedronning. Folk havde meget respekt for kattekongen, og på Amager kunne man endda vinde skattefrihed i det kommende år, hvis man fik den titel.
Traditionen med at slå katten af tønden, er også kendt fra det vestlige Skåne, Holland og England, hvor man gjorde noget lignende, det vi gjorde i Danmark.
Men i Tyskland havde de en tradition, der var lidt andeledes. “Katzenschlagen” var et slags ritual, hvor man dræbte en kat, og derefter begravede den i en mark. Det gjorde man for at begrave alt det onde.
Hvorfor har vi fastelavnsris?
Fastelavnsris virker lidt underlige, hvis man bare ser på dem uden at kende historien bag. Men de kan faktisk spores helt tilbage til 1700-tallet, hvor unge karle og piger ville vågne tidligt op for, at de kunne vække deres kammerater ved at “rise dem op”. Det vil sige, at de ville slå deres venner med fastelavnsrisene. Så gjaldt det ellers op at komme tidligst op, så man ikke blev “riset”.
Tilbage i tiden var riset et symbol på frugtbarhed. Det var helt goldt, indtil det kom i vand og fik lidt varme, så ville friske blade spire frem. Man troede dengang, at man kunne overføre noget af risets frugtbarhed, ved at “rise” hinanden.
I dag bliver fastelavnsriset dog brugt til noget helt andet. Du har sandsynligvis nok set dem i butikkerne, hvor de er dækket med slik og papirklip. Så nu kan børn selv lave eller købe et fastelavnsris, som bliver brugt som pynt.