Mangler du et kostume til fastelavn og er du en rigtig madelsker? Så vil vi anbefale at du laver et lækkert pommes frites kostume. Find saksen og gaffatapen frem og lav det skønneste pommes frites kostume. Læs med her og få masser af tips til fremgangsmåde:
Pommes frites kostumet er ikke kun sjovt og originalt, men det er også komfortabelt at have på. Det er rummeligt nok til at tillade bevægelse, hvilket gør det til et praktisk valg for fester, hvor man skal bevæge sig meget. Det er også et populært valg for gruppemaskerader, hvor venner kan klæde sig ud som forskellige typer af madvarer, skabende en hel “menu” af sjove kostumer.
Materialer til kostumet
- Gult karton
- Rødt karton
- Papkasse
- Hobbykniv
- Limpistol
- Gaffa tape
- Skumgummi
- Saks
Guide til pommes frites kostume
- Start med at skære to ens trapez og to ens rektangler ud i pap til at lave formen på pomfrit æsken.
- Klip så to rektangler og to trapez ud af det røde karton identiske til pap stykkerne.
- Efter det skal du lime kartonet oven på de ens pap stykker.
- Lim så stykkerne sammen så du får en pommes frites æske.
- Bagefter bruger du hobbykniven til at skære skumgummiet ud i kasseformede rektangler.
- Så klipper du det gule karton ud så det passer til hver af siderne på skumgummi rektanglerne.
- Lim det gule karton på skumgummi rektanglerne og gentag processen indtil du har så mange pomfritter du vil have.
- Når du har lavet alle pomfritterne skal du lime dem på indersiden af pommes frites æsken.
- For at lave stropperne, der holder kostumet oppe, klipper du to stykker gaffatape og lægger dem sammen sådan at de to klistrede sider er mod hinanden.
- Klip så noget gult karton ud så det er samme længde og bredde som gaffatapen og lim kartonet på gaffatapen.
- Efter det limer du bare stropperne på indersiden af æsken.
- Tag kostumet på og så er du blevet til en lækker pakke pommes frites og er klar til fastelavn.
Hvis I er flere der skal afsted til fastelavnsfest, kan andre i gruppen jo kaste sig over at udforme tilbehør til pommes frites: Udklædning som saltbøsse, ketchupflaske eller andet lækkert tilbehør. Rigtig go fornøjelse!
Video guide til pommes frites kostume
Hvis du gerne vil se hvordan man laver pommes frites kostumet så kan du se videoen her.
Ekstra tilbehør
For at fuldende kostumet kan du tilføje tilbehør som en matchende hat formet som en ekstra portion fritter eller endda bære handsker, der ligner ketchup- eller mayonnaiseposer. Dette tilføjer et element af humor og gør kostumet endnu mere iøjnefaldende.